Main

Main

Kernekraft kort fortalt Siden vi så de første strømskabende atomreaktorer i 1950’erne, er der sket en mindre revolution på kernekraftområdet. Der er siden 1980’erne sket en teknologisk udvikling, hvor sikkerheden er blevet forbedret markant. I dag har vi moderne kernekraft, hvor blandt andet danske virksomheder som Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies arbejder på at udvikle små modulære reaktorer, som er billigere, mere kompakte og mere sikre end traditionelle kernekraftværker. Flere lande, herunder Sverige, Finland og Frankrig, har opgraderet deres kernekraftværker eller planlægger nye anlæg som en del af deres klimamål. Derudover har EU-Kommissionen erklæret kernekraft som en grøn energikilde og strategisk vigtig til at opnå klimamålene. De internationale tendenser viser, at kernekraft igen er ved at blive relevant i diskussionen om energiproduktion. Der er konkret to forbud, der ikke muliggør kernekraft i Danmark. For det første besluttede Folketinget i 1985, at kernekraft ikke skal indgå i den danske energiplanlægning. Derudover er der i Elforsyningsloven et forbud mod etablering af nukleare produktionsanlæg med henblik på elproduktion. Forbuddene har medført, at der er meget begrænset støtte til forskning i kernekraft i Danmark.

Kernekraft kort fortalt

Siden vi så de første strømskabende atomreaktorer i 1950’erne, er der sket en mindre revolution på kernekraftområdet.

Der er siden 1980’erne sket en teknologisk udvikling, hvor sikkerheden er blevet forbedret markant. I dag har vi moderne kernekraft, hvor blandt andet danske virksomheder som Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies arbejder på at udvikle små modulære reaktorer, som er billigere, mere kompakte og mere sikre end traditionelle kernekraftværker.

Flere lande, herunder Sverige, Finland og Frankrig, har opgraderet deres kernekraftværker eller planlægger nye anlæg som en del af deres klimamål. Derudover har EU-Kommissionen erklæret kernekraft som en grøn energikilde og strategisk vigtig til at opnå klimamålene. De internationale tendenser viser, at kernekraft igen er ved at blive relevant i diskussionen om energiproduktion.

Der er konkret to forbud, der ikke muliggør kernekraft i Danmark. For det første besluttede Folketinget i 1985, at kernekraft ikke skal indgå i den danske energiplanlægning. Derudover er der i Elforsyningsloven et forbud mod etablering af nukleare produktionsanlæg med henblik på elproduktion. Forbuddene har medført, at der er meget begrænset støtte til forskning i kernekraft i Danmark.

See my connections